05-03-2018  |  Fælles fokus på neuropædagogik

Flere af pædagogerne har tidligere deltaget i kurser om neuropædagogik, men nye medarbejdere er kommet til og for at finde en fælles måde at beskrive borgerne på, har ledelsen på CFD’s botilbud på Oktobervej prioriteret at styrke den fælles ramme om pædagogernes arbejde.

Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse

Materialet, der går under navnet ”Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse – voksne (og børn og unge) med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne”, er udviklet til brug i det social- og specialpædagogiske miljø. Det er tilpasset arbejdet på bo- og dagtilbud for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og skal være med til at kvalificere det pædagogiske arbejde.

Ud fra en grundig beskrivelse af borgerne kan der planlægges en pædagogisk indsats, som tager hensyn til borgernes særlige forudsætninger eller udfordringer på forskellige udviklingsområder.

Der er fokus på otte udviklingsområder:

• Opmærksomhed
• Hukommelse
• Sprog og kommunikative kompetencer
• Sociale kompetencer
• Selvregulering
• Grovmotorik
• Finmotorik
• Færdigheder og aktiviteter i dagligdagen.

Beskrivelser, ikke test

”Vi arbejder ikke med test. Der er derimod tale om beskrivelser af borgeren, der ikke er statisk men i forskellig grad under udvikling,” forklarer Gitte Dissing Lausten, der er teamleder på Oktobervej. Hun er rigtig glad for den arbejdsform, der knytter sig til DPU.

”Det er stærkt, at vi samarbejder om beskrivelserne og selv konkluderer på dem. Det fører os igennem spændende og relevante faglige samtaler, og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi på denne måde får lavt mere kvalificerede beskrivelser af borgerne i vores botilbud, og kan sætte ind med mere præcise indsatser.”

Folkene bag DPU, Jørgen Lyhne og Anna Marie Langhoff Nielsen anbefaler da også, at man bør være flere om at fortolke observationerne af borgeren.

Værktøjet passer på vores borgergruppe

Nogle af spørgsmålene i DPU er ikke meningsfulde at besvare, hvis borgeren har omfattende syns- eller hørenedsættelse. De spørgsmål er markeret og udgår.

”Det er vi rigtig glade for. Vi har tidligere arbejdet med beskrivelsesværktøjer, som ikke passede på vores borgergruppe, der blev ikke taget højde for døvheden. Det gav derfor ikke helt retvisende resultater, fordi vi var nødt til at forholde os til alle spørgsmålene. Samtidig tog de heller ikke udgangspunkt i voksne men i børn,” forklarer Gitte Dissing Lausten.

Pædagogerne er meget begejstrede for denne måde at arbejde på. Den er grundig og lægger op til, at tanker og erfaringer deles, når kontaktpædagoger for de enkelte borgere sidder og arbejder sammen om at beskrive borgeren.

”Det er vigtigt, at vi har mulighed for at gøre dette arbejde sammen. Jeg mener, at der vil komme for få nuancer på, hvis jeg skulle sidde og vurdere og lave beskrivelserne selv,” siger socialpædagog Annette Kristine Søndergaard, som har stor erfaring med at arbejde med den neuropædagogiske tilgang.

Forskellige oplevelser giver god faglig samtale

Hun sidder netop sammen med sine kolleger og arbejder med beskrivelsen af en borger, der kun har haft botilbud på CFD i kort tid.

Pædagogerne opdager løbende nye sider af borgeren og sidder fordybet i udviklingsområdet ”Sociale kompetencer” og taler om, hvordan borgeren ikke rigtig synes at kunne aflæse de andres reaktion på ting, som vedkommende gør. 

Pædagogerne har forskellige oplevelser med borgeren og får en god faglig samtale om vedkommendes sociale kompetencer. De markerer i udviklingsskemaet, hvor de mener, at borgeren ligger og ser frem til at komme til at lære vedkommende endnu bedre at kende.

Selvom det er tidskrævende arbejde, er pædagogerne og ledelsen enige om, at det betaler sig, og de ser frem til at arbejde inden for den fælles ramme. Til glæde og gavn for borgerne.