Foto af solbriller i sandet på en solbeskinnet strand.

22-06-2017  |  Ferie, ferie, ferie...

Ferietiden står for døren. Men fortvivl ikke - du kan stadig komme i kontakt med CFD.

Den 23. juni er sidste skoledag for børnene i de danske skoler. Og i år varer ferien de fleste steder i landet syv uger.

Det er efterhånden usædvanligt, at danske skolebørn har fri i syv uger - de seneste år har det for mange typisk kun været omkring seks ugers ferie, man havde at gøre godt med.

Kortest sommerferie i EU

Og en undersøgelse fra EU-kommissionen giver de danske skolebørn ret, som mener, at deres ferie er aaaaaaalt for kort...

Danmark er faktisk et af de fire lande i EU, som har kortest skolesommerferie. Sammen med Tyskland, Holland og England er vi det eneste land, der normalt kun holder omkring seks ugers sommerferie.

I de fleste lande i EU varer skolesommerferien mellem syv og 11 uger. I de baltiske lande og Italien er det almindeligt med en sommerferie på 12-13 uger, mens Bulgarien er helt oppe at ringe med en sommerferie, der strækker sig fra maj til september.

Ferien har den længde, den skal have

Men vi skal være glade for, at vores sommerferie ikke er lige så lang som i de andre EU-lande, mener professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

"Når skoleåret starter igen, glæder de fleste børn sig enormt til at komme i skole og være sammen med kammeraterne. Så jeg synes ikke, den er for kort. Den har den længde, den skal have," har han udtalt i en artikel i Ugebrevet A4.

I samme artikel gav både Danske Skoleelever og Danmarks Lærerforening ham ret.

"Man drømmer jo altid om en længere sommerferie, men jeg mener faktisk, at sommerferien har en passende længde,« sagde daværende formand for Danske Skoleelever Miranda Wernay Dagsson.

Og Danmarks Lærerforenings næstformand Dorte Lange var enig: "Skolesommerferien har en fin længde, for vi kan godt nå det, vi skal, i løbet af de skoleuger, vi har."

Åbningstider på CFD's kontorer

Men ferietid er ikke ensbetydende med, at du ikke kan komme i kontakt med CFD.

CFD's Sociale Tilbud holder åbent som sædvanligt, og skal du i kontakt Rådgivning eller Tolkebooking, kan du se under de enkelte kontorer, hvordan deres åbningstider er hen over sommeren.

God sommer!

Relateret indhold

Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --