21-04-2026  |  ARBEJDSLIV OG ERHVERVET DØVBLINDHED

Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med i alt 22 personer med døvblindhed, fagpersoner og arbejdsgivere. Konklusionen er, at deltagelse i arbejdslivet ikke kun afhænger af den enkeltes ressourcer og motivation, men formes i et samspil mellem personlige mestringsprocesser, strukturelle rammer, arbejdspladsens organisering og relationer i arbejdslivet. 

Rapporten peger også på en række begreber, som kan være med til at hæmme deltagelse i arbejdslivet for personer med døvblindhed.

Et af dem er det, forfatterne kalder dobbelt forsinkelse, som beskriver, hvordan både erkendelsen af støttebehovet og omgivelsernes respons ofte kommer sent.

Et andet er betydningen af skjult arbejde, som dækker over det usynlige ekstraarbejde, som personer med erhvervet døvblindhed må udføre for at få arbejdslivet til at fungere, og som kan medføre en øget belastning. Det kan for eksempel være planlægning, energistyring, tilpasning af arbejdsformer, håndtering af transport og løbende formidling af egne behov over for kolleger, ledelse og system.

Et tredje begreb er velmenende marginalisering, hvor hensyn og handlinger i nogle tilfælde kan føre til eksklusion fra opgaver og fællesskaber, selvom intentionerne er nok så gode. 

Blandt de områder, som fremmer deltagelse i arbejdslivet, er adgang til relevant og rettidig støtte, fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, organisatorisk forankrede tilpasninger og trygge arbejdsfællesskaber, hvor den enkelte kan formulere sine behov uden social risiko.

Rapporten er resultatet af et samarbejde mellem Videns- og Udviklingsenheden i CFD, Örebro Universitet i Sverige og Royal Kentalis fra Holland.

Download rapporten her