05-11-2018  |  Musik og multiple funktionsnedsættelser

Det lignede næsten en marokkansk hule, da Cathrine Lervig og hendes søn Thorbjørn i samarbejde med Døvblindehuset inviterede borgere med medfødt døvblind og multiple funktionsnedsættelser til koncert.
Stemningsfuldt var det. 

”Når jeg ser mig omkring, er der mange tilbud til gruppen af borgere, der er døve med et højt funktionsniveau og selvstændighed. Det kan man desværre ikke sige er tilfældet, når der er tale om døve med bevægelseshandicap og vores brugere i Døvblindehuset,” forklarer virksomhedsleder i Døvblindehuset, Ole Wøssner, der er idémand til arrangementet.

Sanselighed og fællesskab i fokus 

Med fokus på sanselighed planlagde han arrangementet og inviterede ud i det døvblindenetværk, som han og medarbejderne i Døvblindehuset er tilknyttet. Der var deltagelse fra Geelsgaardskolen og derudover havde rygtet spredt sig på CFD i Søborg, så der også var deltagelse fra Døves Aktivitetscenter i Søborg.

Koncerten blev holdt i CFD’s ellers meget uniforme sal med hvide vægge, hvidt loft og gråt gulv. Men i dagens anledning var der pyntet op med farverige tæpper og forskellige musikinstrumenter. Koncerten var bygget op på en måde, så

Cathrine og Thorbjørn spillede og sang i 15 minutter, hvorefter borgere blev engageret til aktiv deltagelse i 15 minutter. Så var der pause, og de to gange 15 minutter gentog sig.

Om den måde at afholde arrangementet fortalte Cathrine efterfølgende: ”Vi tænder det musiske. Det er det, som vi er ude efter. Det musiske i hvert menneske. Det medfødte musiske i ethvert menneske. Det handler om, at man prøver at tone sig ind på det, der foregår. Både rytmisk og tonalt og bevægelsesmæssigt. Og så kigger vi ud over publikum og prøver at fange nogle af de bevægelser, så vi spejler dem tilbage, de spejler og vi spejler dem tilbage. Så opstår der et fællesskab, som er rigtig dejligt.” 

Forskelligt udbytte

Deltagerne havde et meget forskelligt funktionsniveau, og flere var direkte afhængige af pædagogisk interaktion. Ole Wøssner var som arrangør ikke kommet med en borger, så han havde mulighed for at træde et skridt tilbage og observere.+

”Jeg tror, at deltagerne fik en anderledes oplevelse. Det jeg så under koncerten var, at flere af borgerne spillede aktivt med, da der blev delt instrumenter rundt, mens andre fik sig en taktil oplevelse, ved f.eks. at lægge hovedet på en stor tromme, lægge hånden på trommen. Og så var det også tydeligt, at flere borgere med hørerest reagerede direkte på musikken, og en enkelt borger var med til at styre koncertens gang hen mod slutningen, hvor han interagerede med Cathrine ogThorbjørns musik og sang, forklarer Ole Wøssner. 

”Og dermed var formålet med koncerten opfyldt. Sanserne skulle stimuleres og borgerne skulle have en æstetisk oplevelse.”