24-08-2021 | Samarbejde om innovation med DTU
17 ingeniørstuderende fra DTU har hen over sommeren samarbejdet med CFD om at komme med innovative forslag til tekniske løsninger på døvblindeområdet.
Kan du forestille dig at bruge næsen til at modtage data? At få information om, hvem der er i nærheden via et taktilt bælte? At kunne følge en fodboldkamp på egen hånd uden at se tv eller høre radio? Eller at modtage taktil information i morse i stedet for punktskrift?
Hen over sommeren har CFD haft et samarbejde med ingeniørstuderende på DTU, der i et forløb skulle finde innovative løsninger på problemer i den virkelige verden.
Vi præsenterede dem for de forudsætninger og udfordringer, som mennesker med døvblindhed har i forhold til at modtage information og at kommunikere, og derpå valgte de et konkret problem, som de skulle finde en løsning på.
Tirsdag præsenterede de på DTU i Ballerup resultaterne af deres arbejde.
Morsesignaler
En gruppe havde fundet på at sende morsesignaler til en lille bærbar enhed, som personen med døvblindhed holder i hånden. Dermed kan man kommunikere taktil og elektronisk med personer, som er helt døve og blinde, men som ikke kan modtage information og kommunikation i punktskrift.
Man kan skrive en besked på en app eller på en computer, som bliver sendt som morsesignaler i form af kraftige vibrationer til enheden, som personen holder i hånden. Personen med enheden i hånden kan endda også skrive tilbage den vha. morsealfabetet.
Hvem er omkring mig?
En anden gruppe tog fat i et problem, som mange med døvblindhed oplever, nemlig at man ikke ved, hvem og hvor mange personer der er omkring en, og hvor tæt de er på en. Gruppen fandt på en løsning bestående af et bælte med otte vibratorer placeret med lige stor afstand. En modtager opfanger bluetooth-signalet fra de mobiltelefoner, som rigtig mange har i lommen, og giver bæltet signal til personen om, at der nærmer sig en person for eksempel fra siden.
Det bygger stort set på samme teknologi som app’en Smittestop, der også registrerer nærhed til andre personer vha. mobiltelefonerne. En videreudvikling kunne være, at personer ved hjælp af en app lavede deres eget taktile signal, som fortalte personen med døvblindhed, hvem af personens nære bekendte, der nærmede sig.
Fodbold på egen hånd
En tredje gruppe ville give personer, som ikke kan følge en fodboldkamp – eller anden boldkamp – i tv eller radio, mulighed for selv at følge kampen i realtid uden hjælp fra andre. Deres løsning er en spilleplan med en bold, der bliver styret rundt på banen, som man følger med fingrene, samtidig med at man får information om, hvilket hold der har bolden via et armbånd på hvert håndled.
Data via næsen
Den sidste gruppe havde udtænkt en løsning, hvor man kan sende data til hjernen via elektronisk stimulering af lugtenerven i næsen på samme måde som man stimulerer hørenerven elektronisk med et CI. Den løsning baserer sig på forståelsen af, at hjernen er i stand til at lære at håndtere og fortolke langt flere og mere komplekse data end dem, der kommer til hjernen via øjne, ører, smag osv.
Gensidigt inspirerende
Nogle af disse løsninger foreligger foreløbig kun på papir, mens andre er nærmere på at være helt færdige prototyper. Et par af grupperne overvejer i øjeblikket at arbejde videre med deres løsning og lave et produkt, som kan afprøves i virkeligheden af personer med døvblindhed. Vi har en aftale med grupperne om at fortsætte samarbejdet, hvis de har brug for input eller sparring i deres videreudvikling.
Under alle omstændigheder har det været meget spændende og inspirerende for os at opleve den dygtighed og entusiasme, de studerende har lagt for dagen, som har gjort dem i stand til på meget kort tid at sætte sig ind i en bestemt problemstilling og udtænke en løsning – mere eller mindre fantasifuld og konkret, men baseret på eksisterende teknik.
Ligeledes gav de studerende udtryk for, at det havde været spændende at samarbejde med os på et område, hvor der virkelig er brug for innovative løsninger.