Rådgivning for voksne CI-brugere

CFD har med midler fra Social- og integrationsministeriet arbejdet på et rådgivningsprojekt orienteret mod nye muligheder for rådgivning til voksne med svære høretab og CI-opererede. Projektet har været placeret under CFD Rådgivning.

Voksne med svære høretab og CI-opererede modtager meget ofte tilbud fra det offentlige om støtte og rådgivning til lægelige, tekniske og hørepædagogiske forhold. Spørgsmål på det mere personlige plan omkring bearbejdning af identitet og konsekvensen af de ændrede kommunikationsbetingelser står de derimod meget ofte alene med.

Projektets formål har derfor været at identificere, udvikle og implementere rådgivningstilbud inden for disse områder. 

Målgruppen skal erkende ny identitet

Rådgivningen har været rettet mod at gøre målgruppen i stand til at acceptere de nye høremæssige vilkår, erkende og bearbejde den ændrede identitet og hjælpe den enkelte i forhold til bl.a. arbejde, kommunikation med pårørende og socialt netværk.

Projektarbejdet har bestået af følgende aktiviteter:

  • Fokusgruppeinterviews

  • Netværksgrupper med professionel ledelse omkring specifikke emner

  • Individuelle rådgivningstilbud.

Projektet har taget udgangspunkt i Ann-Christine Gullacksens teori om livsomstilling og erkendelsesprocesser. 

Projektet blev afsluttet med en rapport samt en række artikler i relevante fagblade.

Projektperiode november 2012 til oktober 2014.

Projektansvarlig: Døvekonsulent Inger Riisager

Download slutrapporten her.

Faglig ledelse

Faglig leder
Anne-Dorte Krogh
Tlf.: 2288 1521
E-mail: adk@cfd.dk
Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --