Døvekonsulentordningens målgrupper
Døvekonsulentordningen yder rådgivning til tre grupper:
- Personer, der er døve eller har et betydeligt høretab
- Kommuner, fagfolk og andre offentlige myndigheder
- Virksomheder, uddannelses- og andre institutioner, organisationer m.fl. der er i kontakt med personer, der er døve eller har et betydeligt høretab.
Personer, der er døve eller har et betydeligt høretab
De fleste af de personer, der benytter sig af døvekonsulentordningen, er personer, som har et høretab af en sådan karakter, at de har tegnsprog som deres primære sprog.
Vi rådgiver dog også borgere, der ikke nødvendigvis bruger tegnsprog, men som stadig har et betydeligt høretab og et behov for den socialfaglige rådgivning, vi tilbyder. Det kan for eksempel dreje sig om personer, der er CI-opererede eller andre med et høretab, der indvirker i væsentlig grad på deres hverdag og trivsel.
Forskellige rådgivningsbehov
Borgernes forudsætninger kan være meget forskellige såvel i forhold til uddannelse og beskæftigelse som i forhold til kognitive og kommunikative evner. Det kræver en målrettet rådgivning, der tager højde for dette og er tilpasset borgerens behov.
Fundamentet i vores rådgivningspraksis er kommunikation i en form, der giver borgeren de bedste forudsætninger for at få det optimale udbytte. Det kan være via tegnsprog, tegnstøttet kommunikation, mund-hånd-system, tekniske hørehjælpemidler – eller en blanding af disse. Døvekonsulenterne behersker disse kommunikationsformer og tilpasser kommunikationen, så den fungerer optimalt i forhold til situationen.
Døvekonsulentordningen yder rådgivning til borgere, der er døve eller har et betydeligt høretab. Det giver forskellige rådgivningsbehov. Stiller forskellige krav til konsulentens kompetencer og karakteren af rådgivningsarbejdet.
En væsentlig, men ikke så synlig del af rådgivningsarbejdet, udspringer af de følger, det kan have at være døv eller have et betydeligt høretab i et samfund, der ikke altid tager hensyn til dette. Det kan medføre, at der opstår et egentligt videnstab hos den enkelte på grund af manglende kommunikation eller store kommunikationsbarrierer – fx under borgerens opvækst.
Borgeren har måske ikke i lige så høj grad som hørende medborgere haft let adgang til informationer om fx samfundets struktur og opbygning, mulighed for at lære kulturelle og sociale aspekter af, hvordan man agerer på eksempelvis arbejdspladser m.m.
Kravene til rådgivningen er således mangeartede, og døvekonsulenterne opererer derfor med forskellige kategorier af rådgivning afhængig af kompleksiteten:
- Komplekse rådgivningsforløb
- Moderat komplekse rådgivningsforløb
- Rådgivningsforløb med lav grad af kompleksitet.
Dertil kommer der en fjerde type rådgivningsforløb, som kan være mere eller mindre komplekse, men som er kendetegnet ved, at borgeren har en anden etnisk baggrund end dansk.
Komplekse rådgivningsforløb
I denne kategori er der tale om komplekse og ofte længerevarende rådgivningsløb. Rådgivningen er komplekst, fordi det ikke altid er identificeret hvad behovet er, og hvordan det skal løses. En væsentlig del af rådgivningen bliver derfor afklaring af behov og sikring af en tilpasset kommunikation, som et grundlag for rådgivningsindsatsen.
Der er ofte tale om borgere, for hvem det er en udfordring at navigere i det danske samfund. Nogle har flere funktionsnedsættelser og tillægsdiagnoser udover døvheden eller høretabet. Nogle bor alene, mens andre er tilknyttet bofællesskaber eller andre sociale tilbud. De benytter sig i stor udstrækning af en døvekonsulent til at understøtte kommunikationen og koordineringen med offentlige myndigheder, banker og andre instanser. Rådgivningen kan handle om ansøgninger om støtte, formidling af kommunikation fra diverse steder og sikring af, at borgeren bliver inddraget optimalt.
Det er helt afgørende, at rådgivningen her finder sted på en kommunikationsform, der er tilpasset den enkelte borgers kommunikative og kognitive kompetencer. Det kan indebære brug af tilpasset tegnsprog, der taget hensyn til dette og andre pædagogiske greb, hvis det er påkrævet.
Moderat komplekse rådgivningsforløb
I denne type forløb er tale om mindre omfattende rådgivningsindsatser. Rådgivningen kan handle om ansøgninger om støtteforanstaltninger eller henvendelser fra offentlige myndigheder, hvor rådgivningen drejer sig om rettigheder og pligter samt hvordan borgeren skal forholde sig til dette. Borgerne er typisk i arbejde – enten på ordinære vilkår eller på særlige vilkår eller arbejdsløb. Men dele af denne gruppe kan også være på førtidspension eller udenfor arbejdsmarkedet.
Rådgivningen er moderat komplekst, da tematikkerne typisk er mere afklarede og afgrænsede. Et vigtigt værktøj i rådgivningen er at skabe grundlag for en kommunikation, der tager højde for borgerens kompetencer og muligheder. I nogle situationer vil borgeren først ønske rådgivning fra døvekonsulenterne, når andre muligheder er afprøvet uden held.
Rådgivningsforløb med lav grad af kompleksitet
Den tredje type rådgivningsforløb er karakteriseret ved konkrete henvendelse og ønsker om specifik rådgivning om et givent emne. Det kan fordi der sker ændringer i borgernes situation, der kræver rådgivning om fx kompensationsmuligheder eller tilpasningsmuligheder. Det kan for eksempel være ved opstart af uddannelse eller ved nyt arbejde. Det kan også være, hvis borgerens hørelse ændrer sig, så der bliver brug for en bredere og helhedsorienteret rådgivning – måske i forbindelse med at fastholde et arbejde.
Borgere med anden etnisk baggrund end dansk
Vi oplever desuden en stigning i antallet af henvendelser fra kommuner, der har modtaget flygtninge eller indvandrere, der er døve eller har et betydeligt høretab. De har ofte ringe kommunikative færdigheder, og kun et rudimentært kendskab til tegnsprog. I disse tilfælde rådgiver vi både kommune og borger om borgerens muligheder og er med til at sikre en fagligt dækkende belysning af borgerens situation.
Andre målgrupper
Udover den borgerrettede rådgivning yder vi rådgivning til kommuner, offentlige myndigheder, organisationer og virksomheder, der kommer i kontakt med personer, der er døve eller har et betydeligt høretab.
Her rådgiver vi om forhold af almen karakter, som for eksempel døvhed, tegnsprog, kommunikation, hjælpemidler og kompensationsmuligheder. Dette kan ske telefonisk, skriftligt eller via møder og oplæg. Vi kan fx også rådgive om, hvordan man som kommune, sundhedspersonale, arbejdsplads eller uddannelsessted giver de bedste muligheder for borgere, der er døve eller har et betydeligt høretab.
Vores mål med rådgivningen er i de tilfælde at give baggrundsviden om de handlemuligheder samt relevante kompensationsmuligheder, der findes, og som kan give det bedst mulige udbytte. Vi skriver ofte udtalelser om, hvordan borgere, der er døve eller har et betydeligt høretab, kan indgå på en arbejdsplads, eller hjælper med udredninger om behov for fx tolk eller andre foranstaltninger. Hermed kan vi hjælpe med at kvalificere sagsbehandlingen og medvirke til at afgørelser træffes på et oplyst grundlag.